Vi er en af de danske pionervirksomheder inden for IT til industrien

Logodan IT blev etableret i 1978, og er en af de danske pionervirksomheder inden for udvikling af software til industrien.

Opstarten af Logodan IT:

Logodan IT er et internationalt IT-hus, der hjælper virksomheder med at udvikle og integrere brugervenlige IT-systemer. I begyndelsen af 1980′erne udvikler Logodan IT de første pc-softwareprogrammer til bl.a. lager- og ordrestyring, økonomi- og lønsystemer, foreningssystemer, shippingsystemer, agentursystemer samt receptstyringssystemer til beton-, asfalt- og foderindustrien.

I årene frem specialiserer Logodan IT sig og udvikler en række stærke softwareløsninger til forskellige brancher. Et af flagskibene bliver Logodan VIP, der har gjort Logodan IT til den førende leverandør af it-løsninger til vinduesbranchen i Skandinavien.
Logodan IT foretager flere opkøb i den danske it-branche, og i løbet af 1990′erne bliver de første to virksomheder, IC2000 og Dansk System Rådgivning, indlemmet i Logodan IT.

Dybt branchekendskab:

Med mange års erfaring og et dybt branchekendskab er Logodan IT specielt stærk indenfor udvikling af brancheløsninger, og har i dag egne produkter til følgende brancher:

Generationsskifte:

I 2004 gennemfører Logodan IT et generationsskifte, hvor Logodan ITs stifter Aage Rosenstand og hans kompagnon Bent Neumann, sælger virksomheden til to ledende medarbejdere, Jan S. Ravn og Jørgen B. Clemmensen, der begge har været ansat siden 1995.

Logodan IT og Microsoft har et stærkt samarbejde:

I 2004 opnår Logodan IT status som Certified Partner hos Microsoft, men kan allerede i 2006 fejre, at de har opnået status som Gold Certifed Partner – det højeste opnåelige partner niveau hos Microsoft. For kunderne betyder det en langt tættere knytning mellem Logodan IT og Microsoft, en tilknytning som kommer vores kunder til gode.

Ydermere bliver Logodan IT i 2007, som den eneste Microsoft Dynamics C5 partner i Danmark, udpeget af Microsoft til at blive medlem af Microsoft Presidents Club, som en af kun 305 andre IT-virksomheder world wide.
Microsoft giver følgende begrundelse for, at Logodan IT er med i Microsoft Presidents Club: “Logodans strong performance, dedication and hard work are exemplary. Your commitment, results and efforts make the Microsoft Dynamics channel the top in the industry. Microsoft is privileged to have Logodan as part of the Microsoft Dynamics team, and your customers are fortunate to have you serve them.”

Logodan IT – en økonomisk stærk samarbejdspartner:

I 2008 fejrede Logodan sit 30-års-jubilæum. Logodan IT er en veldrevet virksomhed, der i alt fire gange, i årene fra 1998 til 2004, bliver udnævnt til Gazelle-virksomhed af Børsen og Dun & Bradstreet. I perioden 1998 til 2014 modtager Logodan IT mere end 13 gange diplom for den højest opnåelige kreditværdighed (AAA) af hhv. Dun & Bradstreet og Soliditet. Logodan IT er en af kun tre danske IT virksomheder, der har opnået denne exceptionelle flotte status. 

Udviklingen fortsætter:

Den 1. januar 2014 bliver virksomheden UniqTracking fusioneret ind i Logodan, og dermed bevæger Logodan IT sig ind på et nyt forretningsområde. UniqTracking er en af landets førende virksomheder inden for GPS-tracking. Bilbranchen er i dag det primære marked – men samspillet med vores solide erfaringsgrundlag med levering af IT-løsninger til andre brancher, betyder det væsentligt øgede markedsmuligheder for det nye forretningsområde. 

I forbindelse med fusionen imellem Logodan IT og Uniqtracking har den tidligere ejer Jan S. Ravn overdraget sine aktier til Michael Stanley Klemmensen. I 2017 sælger Michael sin anparter til Jørgen Balslev Clemmensen, der dermed står tilbage som ene-ejer af Logodan.

Intentionen er, at Logodan IT vil udbygge sin position som markedsledende, så virksomheden også i fremtiden forsat kan markere sig, som et af de førende IT-huse i Danmark, der altid har øje for løsninger der skaber værdier.

CEO, Owner
Jørgen Clemmensen